Selv om det er lidt en blandet landhandet her med både får, heste, katte og høns, så er det klart fårene der fylder mest. Siden jeg tilbage i 1995 første gang arbejdede med får på Island, har de uldne haft en særlig plads i mit hjerte.
Jeg valgte sånerne, fordi det er en robust og nøjsom race med gode moderegenskaber, samtidig med at lammene har en god størrelse til slagtning. Derudover synes jeg, de er smukke, og jeg kan godt lide deres mørke farve, varierende fra kulsort over kaffebleget brun til silverback grå. Og jeg må erklære mig enig med racens grundlægger Frank Petterson, at hvide får ser nussede ud. Se mere om racens oprindelse på såneforeningens hjemmeside.
Alligevel har der sneget sig et par hvide får ind i besætningen, for det skal jo heller ikke være for firkantet. I 2012 købte jeg mine første rygja. Det er en norsk race, som besidder mange af de samme egenskaber som sånerne, men dog er lidt mindre, i hvert fald de danske.
Hestene er islandske og bruges til ridning, og nogle gange lidt avl. Kattene hygger i huset og holder bestanden af mus og rotter (og desværre også lidt fugle) nede. Hønsene holder mig og vennerne med æg, de aftager alt køkkenaffald og er sjove at se på i haven.