Tærte var et af mine første får sammen med Helga. Hun var ekstrem madglad, så selvom jeg først havde givet hende navnet Irene, blev det aldrig til andet end Tærte. Hun havde fantastisk god mælkeydelse, og gav lam der virkelig voksede hurtigt. Desværre var den ene pat blevet blind da hun læmmede for 4. gang, så det blev hendes sidste år.
Tærtes efterkommere har også fået madnavne.
Afkom i avl:
- Lungholts Tortilla 105505-37, er stadig her i besætningen
- Lungholts Tacos 105505-39, var her i besætningen, blev slagtet i april 2014
- Lungholts Frikadelle 105505-32, er stadig her i besætningen




